Feriehus nr. 72
Leje - og betalingsbetingelser
Generelle oplysninger:

Skagen Strand feriehus nr. 72 ejes og udlejes af:
Jydsk Miljø Rengøring A/S
CVR.: 2628 8541
Frederik Winthers Vej 5, 8700 Horsens
Mail: kap@j-m-r.dk
Tlf.: 7626 3173
Vi gør således opmærksom på, at Skagen Strand - Hotel og Feriecenter på ingen måde er involveret i udlejningen af feriehuset, og eventuel klage eller utilfredshed i forbindelse med lejen bedes rettes til Jydsk Miljø Rengøring A/S.
Ligeledes foregår betaling udelukkende mellem lejer og Jydsk Miljø Rengøring A/S.
Lejer
Lejeren skal være fyldt 18 år og være myndig, for at kunne stå som den ansvarlige lejer.
Bestilling pr. mail
Snarest muligt efter bestillingen modtagelse fremsender vi en bekræftelse og betalingsoplysninger. Bestillingen er bindende for lejeren, når beløbet er betalt og for Jydsk Miljø Rengøring A/S når beløbet er modtaget.
Depositum:
Ved bestilling af feriehuset vil du blive opkrævet et depositum på 500 kr., som efterfølgende vil blive returneret til den konto, hvorfra betalingen er modtaget. Depositummet tilbageholdes såfremt genstande/ inventar af større værdi forsvinder fra lejligheden, eller hvis inventar eller andet materiel beskadiges under opholdet.
Afbestilling
Ved afbestilling senest 30 dage før ankomstsdagen betales 500 kr. i gebyr.
Ved afbestilling mellem 30 - 7 dage før ankomstsdagen betales 50% af lejebeløbet.
Ved afbestilling mindre end 7 dage før ankomst betalet opholdets fulde lejebeløb. Dog returneres depositummet på 500 kr.
Reklamationsret
Købelovens regler gælder for varekøb, men ikke for ydelser, hvilket betyder at du som udgangspunkt ikke har ret til 2 års reklamation.
Skulle du dog være utilfreds med ydelsen, er du velkommen til at kontakte Jydsk Miljø Rengøring A/S.
Forbrug
El, varme og miljøafgift er inkluderet i lejeprisen
Rengøring
Slutrengøring er inkluderet i alle ophold. Boligen skal dog efterlades i ryddelig stand. Opvask, rengøring af ovn og køleskab efter brug og tømning af affald er ikke inkluderet i en slutrengøring, men skal derimod foretages af gæsterne selv inden afrejse.
Vi gør opmærksom på, at feriehusets vinduer vaskes med jævne mellemrum, men pga. af beliggenhed tæt ved havet kan sand og blæst hurtigt sætte sine aftryk på vinduerne.
Rygning
Rygning i feriehuset er IKKE tilladt. Ved overtrædelse af denne regel opkræves et gebyr på 1.500 DKK
Hund
Hvis I medbringer hund på jeres ferie, skal der betales 250 DKK. Hvis I glemmer at informere omkring dette, vil depositummet som er betalt ved bestillingen blive tilbageholdt.
Faciliteter
Samtlige faciliteter på Skagen Strand er tilrådighed for gæsterne i dette feriehus og de er gratis at benytte. Dog kan der af Feriecenteret kræves betaling for leje af udstyr til enkelte aktiviteter.
Der kan være periode, hvor enkelte aktiviteter er lukket på grund af vedligehold arrangementer o.l. Ligeledes vil der udenfor sæson være udendørs faciliteter der er lukket.